10-serien

Gennem mange års forskning og eksperimenteren udviklede Ida Rolf et af kendetegnene ved Rolfing, nemlig 10-serien. 10-serien er et behandlingsforløb som strækker sig over ca. 10 gange, hvor man systematisk arbejder kroppen igennem med henblik på at forbedre kroppens struktur og funktion. Herved skabes bedre balance mellem forsiden og bagsiden af kroppen, skævheder mellem højre og venstre side adresseres og der bliver bedre relation mellem de indre og ydre muskler. Hver behandling arbejder med et nyt område af kroppen, hvor gamle spændingsmønstre bliver behandlet og sat i relation til resten af kroppen. Derved bringes kroppen hen mod en tilstand af 3-dimensionel balance.

I det følgende kommer en kort beskrive af forløbet i 10-serien. :

Behandling 1: Vi arbejder med at forbedre åndedrættet.

rolfing århus 10 serien tairo klinik

Før og efter 10-serien

Behandling 2: Vi arbejder primært med benet fra knæ og nedefter. Denne behandling tjener til at forbedre klientens fundament, dvs. give klienten en følelse af bedre understøttelse fra jorden opefter.

Behandling 3: Vi arbejder primært med balancen fra forsiden af kroppen til bagsiden af kroppen. I denne behandling arbejder vi første gang med en side-liggende position, hvilken tillader os at arbejde med forholdet mellem hoved, skuldre og hofter.

De første 3 behandlinger kan betragtes som en helhed. Her arbejder vi primært med mere overfladiske strukturer i kroppen. Nu begynder vi på den næste del hvor vi forbedrer forholdet mellem de ydre og de indre muskler (Behandling 4-7).

Behandling 4: Her arbejder vi med indersiden af benet hele vejen op til bækkenet. Vi ser her hvordan indersiden af benene er relateret til rygsøjlen.

Behandling 5: I behandling 5 arbejder vi primært med de dybe muskler i mave-regionen. Dette er ofte en meget vigtig behandling da den arbejder på forholdet mellem overkrop og ben.

Behandling 6: Vi arbejder her på hele bagsiden af kroppen og vi arbejder mod at frigøre korsbenet.

Behandling 7: Her arbejder vi primært med nakke, ansigt, mund og næse.

 Behandling 8-10: Her arbejder vi primært på at forbedre funktionen mellem de elementer som vi arbejdede på i behandling 1-7. Behandling 8-10 er således forskellige afhængigt af personen, da forskellige problemer viser sig efterhånden som arbejdet skrider frem. Typisk vil vi dog arbejde således at f.eks. behandling 8 går til benene, mens behandling 9 går til overkroppen.

I behandling 10 er der mere tale om finjusteringer, som skal gøre klienten i stand til at beholde og videreudvikle de ting som vi har opnået gennem 10-serien.

Læs mere om Rolfing® her.