Først og fremmest vil jeg sige, at den måde vi sover på er en meget individuel ting. Vi har forskellige kropstyper, vi bevæger os på forskellige måder, og så videre. Derfor er det også forkert at hævde, at en bestemt position er den rigtige måde at sove på. Men eftersom mange mennesker har problemer med at finde ind i søvnen, så vil jeg her demonstrere en alternativ sovestilling, som undgår nogle af de problemer som de mere almindelige sovestillinger har.

De 3 mest brugte stillinger har visse problemer.

Rygliggende: Denne stilling fører ofte nakken ind i hyperextension (kraftig bagoverbøjning) og giver ofte lændesmerter. Ydermere øger den risikoen for, at man ligger med munden åben og derfor trækker vejret gennem munden. Dette nedsætter din iltoptagelse op til 10-15%, hvilket alt andet lige ikke er godt.

2015-08-02 14.49.29

 

Sideliggende: Denne stilling bruges af mange, men fører ofte til skuldersmerter/nakkesmerter, da man kommer til at ligge på armen på en måde som afklemmer nerver og hindrer blodforsyning.

2015-08-02 14.51.49

 

Maveliggende: Denne stilling fører ofte til nakkesmerter og kæbespændinger, da man kommer til at ligge med drejet nakke og med et hårdt tryk ned på kæben. Desuden giver den også lændesmerter for nogle. OBS: Bemærk at jeg ikke bruger hovedpude i billedet nedenfor. Hvis man bruger hovedpude er vridet i nakken og belastningen på ryggen endnu mere udtalt.

2015-08-02 14.52.38

Lad det være sagt så er jeg overbevist om, at de 3 stillinger kan være rigtig gode for mange mennesker, men hvis du er en af dem som ikke kan finde ordentlig hvile eller som måske døjer med smerter om morgenen, så vil jeg anbefale, at du prøver dette alternativ til de klassiske sovestillinger.

Aflejret sideleje med pude under brystkassen (se video nedenfor):

 

2015-08-02 14.54.46Denne stilling synes jeg er ideel, da den er let at finde hvile i. Desuden ligger puden en smule tryk på brystkassen, hvilket gør det lettere for kroppen at bruge diafragmatisk vejrtrækning (vejrtrækning med mellemgulvet). Ved at reducere bevægefriheden i brystkassen, så tvinger man mellemgulvet til at bevæge sig nedefter, så trykket bevæger sig ned i mave og lænd.

Desuden fører puden på brystkassen også til, at hovedet kan finde hvile uden det kraftige tryk på kæben og det store vrid i nakken, hvilket gør, at vi kan undgå problemerne fra den maveliggende position. Eftersom vi heller ikke ligger på skulderen, så undgår vi også afklemningen af nerver og blodforsyning som kan finde sted fra det normale sideleje.

2015-08-02 14.54.22

 

 

 

 

 

Udover sovestilling er der også en masse andre ting som man skal have for øje, hvis man har svært ved at finde en god, fredfyldt søvn.

Generel sovehygiejne

  • Sørg for at dit soveværelse er så mørkt som muligt.
  • Undgå elektronik i soveværelset.
  • Grundlæggende set skal soveværelset kun bruges til sex og søvn.
  • Sørg for at nulstille dit nervesystem helt inden du går i seng. Tager du din spænding og stress med i seng, så vil det blive svært at finde ro. En måde at arbejde med dette på er gennem meditation. Det kan du læse mere om her.

 

Jeg håber, at du fik glæde af dette indlæg. Skriv endelig en kommentar i feltet nedenfor og lad os vide, hvordan denne soveposition var for dig. Hvis du kunne lide denne video, så giv os et synes om og del endelig med venner og bekendte.

Hvis du gerne vil forblive opdateret på lignende blogindlæg, så følg os på bloggen eller giv os et like på vores Facebook side.