Hvad er Rolfing?

Ida Rolf rolfing Tairo Klinik

Ida P. Rolf

Rolfing Strukturel Integration er en behandlingsform, som blev grundlagt af Ida P. Rolf tilbage i 1960’erne. Rolfing forbedrer din krops struktur, holdning og bevægelse ved at frigøre spændinger og uhensigtsmæssige bevægelsesmønstre. Rolfing er kendetegnet ved at arbejde med bindevævet på en sådan måde at kroppens struktur og funktion ændres. Dette gør Rolferen ved at behandle strategiske områder af kroppen på en sådan måde at kroppen kan finde en ny tilstand af balance eller ligevægt. Typisk går behandlingsforløbet over 10 behandlinger hvor formålet er at maksimere klientens kropslige og mentale velvære.

Rolfing er en behandlingsform som specialiserer sig i kropsholdning og kroniske smerter. Behandlingen er unik i det den arbejder med hele kroppen, således at et problem altid bliver betragtet i relation til andre kropsdele. Rolfing bruger en unik kombination af bindevævsteknikker og bevægelse til at skabe de ændringer som den individuelle person har brug for. Der lægges også stor vægt på at klienten gør det nødvendige hjemmearbejde for at skabe vedvarende resultater.

Rolfing arbejder på forkortede muskler og bindevæv, som kommer af enten mangel på aktivitet (såsom stillesiddende kontorarbejde eller lang skadespause) eller for repetitiv en aktivitet (f.eks. at løbe 20 km om dagen gennem en lang periode). Begge ekstremer får nemlig musklerne til at blive kortere og mere komprimerede, hvilket umuliggør flydende og ubesværet bevægelse. Rolfing dekomprimerer kroppen, genopretter dens naturlige smidighed og balancerer muskelforbindelser på tværs af led, så din krop forbliver i lod og kan bevæge sig ubesværet og med lethed.

Filosofien bag Rolfing

Rolfing som sådan kan ikke rigtig kaldes en ”teknik”. Det er meget mere en holistisk måde at anskue menneskekroppen og alt andet levende for den sags skyld. Det er et perspektiv som giver os mulighed for at se relationer i menneskekroppen som analytisk tænkning ikke altid giver os mulighed for. Man kan således sige at Rolfing® forsøger at ”se” fænomenet som er foran os snarere end at forstå det. Hvis man ser på lægevidenskab eller fysioterapi, så ser man en tendens mod det at ville forstå fænomenet, men desværre er det ofte denne intention som som ikke giver os mulighed for rigtig at ”se” fænomenet. Istedet ender vi med at se projektioner af vores egne teoretiske forkundskaber.

Rolfing Tairo Klinik

Man kan således sige at Rolfing® forsøger at finde et perspektiv eller en ”holdning” som giver os mulighed for at træde et skridt tilbage og således lade fænomenet komme til os, dvs. lade fænomenet tale til os i dets eget sprog snarere end det sprog (teori) som vi ønsker det skal passe ind i.

Rolfing Tairo KlinikDet helt unikke ved Rolfing® er den tanke at tyngdekraften er vores væsentligste værktøj. Vi arbejder mod at forbedre forholdet mellem forskellige kropsdele således at de bedre kan understøtte hinanden, men i sidste ende er det tyngdekraften som fortæller os om vi er på rette spor. Det er således ikke Rolferen som sådan som får helingen til at finde sted. Det er klientens forbedrede relation til tyngdekraften som over tid faciliterer heling.

“This is the gospel of Rolfing: When the body gets working appropriately, the force of gravity can flow through. Then, spontaneously, the body heals itself”. – Ida Rolf

En mere konkret gennemgang af hvordan man arbejder med Rolfing® kan findes under 10-serien.

Rolfing Tairo Klinik