Dette er en oversættelse af interviewet “From Martial arts to Rolfer”, som blev udgivet på Experience Aarhus den 18. marts 2013. 

Kasper Andersen Tairo KlinikKasper åbnede for nylig en ny Rolfing Klinik i Århus. Han er aut. Rolfer, kampkunst-enthusiast og eventyrer. I dette eksklusive interview hører vi om hans inspirerende rejse og hvorfor han valgte at vende tilbage til Århus.

Hvordan stødte du på Rolfing? Hvornår blev du interesseret i det?

Da jeg boede i Japan dyrkede jeg en kampkunst som hedder Aunkai. Aunkai fokuserer på at skabe hvad de kalder en ”kampkunst-krop”, dvs. en krop velegnet til kampkunst. Dette indebærer en meget specialiseret træning. Med henblik på bedre at kunne forstå de problemer jeg havde med min egen krop begyndte at kigge nærmere på forskellige behandlingsformer. I den forbindelse fandt jeg ”Anatomy Trains” af Tom Myers, som virkelig fik vækket min interesse. Kort tid derefter fandt jeg mig selv i USA på vej til at blive Rolfer.

Hvad er Rolfing helt præcist?

Rolfing er en avanceret terapiform med speciale i kropsholdning og kroniske smerter. Vi opnår dette ved at genoprette balancen i kroppen så vi kan bevæge os bedre og mere effektivt. Så Rolfing handler ikke bare om at lindre smerter, men også om at optimere sundhed og velvære (eller hvis du er sportsmand, optimere dine præstationer).

rolfing logoDet som gør Rolfing unikt er at vi arbejder med hele kroppen, ikke bare dets individuelle dele, og vi gør dette på en måde som respekterer klientens oplevelse af arbejdet.  Rolfing afhjælper problemer i kroppen på en måde som skaber varige resultater. Vi gør dette ved at bringe kroppen i bedre balance idet vi får dens dele til at relatere bedre til hinanden. Derved fjerner vi roden til kroniske smerter og muskelspændinger. God funktion handler om gode relationer i kroppen. Du kan for eksempel have stærke skuldre, men hvis denne styrke forstyrrer nakkens funktion, så vil du have glæde af at få en behandling som får nakke og skuldre til at relatere bedre til hinanden.

Du ved godt hvordan vi alle får skader og oplevelser som påvirker den måde vi bærer os selv gennem livet på, fysisk såvel som psykologisk, ikke sandt? Rolfing finder ud af hvordan disse skelsættende hændelser har sat sig fast i vores kroppe som noget der hindrer normal kropsfunktion. Dette gør vi udelukkende med vores hænder. Vi opretter direkte kontakt til bindevævet i kroppen med henblik på at påvirke kroppens naturlige balance. Vores mål er at forbedre kropsholdning og bevægelse. Det umiddelbare resultat er en krop med færre smerter og mindre spænding.

Er det i tråd med tankegangen fra massage, akupunktur og kiropraktik, som reducerer kronisk smerte og hjælper kroppen til at bruge sin energi bedre?

Rolfing er forskellig fra kiropraktik. Rolfing kigger efter balance i kroppen og opnår dette ved at afspænde/frigøre det væv som trækker kroppen ud af balance. Kiropraktik justerer knogler. Det gør Rolfing ikke. Vores filosofi er at knogler er endt i en uhensigtsmæssig position pga. af musklerne og bindevævet som har trukket dem derhen. Ved at afspænde og frigøre dette væv, så vil knoglerne kunne vende tilbage til det sted hvor de har hjemme. Hvis du ikke løsner det stramme væv, så vil dette væv trække knoglerne ud af position igen.

Rolfing og akupunktur er begge holistiske i deres tilgang. Akupunktur forsøger primært at fremme det frie flow af energi i kroppen, mens Rolfing arbejder mere med kroppens struktur og den måde denne påvirker fri (bio-mekanisk) funktion.

Hvornår kom du på den ide at du ville starte din egen Rolfing klinik?

Mens jeg boede i Japan havde jeg endnu ikke bestemt hvor jeg ville starte min klinik. Dette ændrede sig dog efter jordskælvet i marts 2011. De usikre livsforhold og den store radioaktive forurening i Japan fik mig overbevist om at det var bedre at vende tilbage til Danmark og starte min klinik i Århus. Jeg boede i Århus mens jeg studerede og har altid godt kunnet lide byen. Det var nemt for mig at forestille mig et liv i Århus, så beslutningen var ikke svær.

Er det populært i denne del af verden? Hvorfor?

Ja, Rolfing er populær i denne del af verden… for dem som har prøvet det!

Rolfere i Danmark er i en vanskelig position. For at blive mere kendt har vi brug for at flere folk prøver det, men førend flere folk vil komme til at prøve det er Rolfing nødt til først at være populær. Dette cirkulære problem er vanskeligt at løse så længe vi ikke er flere Rolfere. Der er kun 3 skoler i verden: en i USA, en i Tyskland og en i Brasilien.

Rolfere får en grundig uddannelse med høje kvalitetsstandarder på Rolf Institute of Structural Integration. På verdensplan er vi omkring 2000 Rolfere og i Danmark er vi i øjeblikket kun 10. Når man tænker over hvor få det er, så er det ikke overraskende når folk ikke har hørt om Rolfing. Men jeg vil gerne sige det igen: de som har prøvet Rolfing er helt vilde med det.

Vokser det i popularitet?

Ja, helt sikkert. Rolfing bliver mere og mere kendt hver dag. Rolfings største problem er eksponering. Der er ikke mange Rolfere til at promovere navnet, men det kommer lidt efter lidt. Det er meget populært i udlandet og man ser også flere sportshold som slutter sig til rækken af folk som bruger det. Så Rolfing bliver mere og mere anerkendt hver dag. Det er meget populært i USA og for eksempel i Schweiz har man en ordning hvor sygesikringen betaler store dele af behandlingen. Så langt er vi desværre ikke nået i Danmark endnu.

Fortæl os mere om dig selv.

Kasper in BaliJeg har altid været en meget aktiv person. Jeg spillede meget håndbold tidligere og i de senere år har jeg været meget optaget af kampkunst. Jeg studerede filosofi og japansk på Århus Universitet. Mine studier førte mig til Tyskland i 2007, hvor jeg studerede fænomenologi i et år, og til Japan i 2009, hvor jeg studerede det japanske sprog i et år. Under dette ophold mødte jeg min kæreste og jeg bestemte mig for at blive i Japan, hvor jeg fandt arbejde som engelsklærer.

I Japan trænede jeg meget kampkunst, og de problemer jeg stødte på i den forbindelse førte mig til Rolfing. Ikke lang tid efter at have prøvet Rolfing 10-serien fandt jeg mig selv i USA i gang med Rolfing-uddannelsen på Rolf Institute of Structural Integration. På daværende tidspunkt arbejdede jeg freelance i Japan, så jeg kunne godt tage til USA uden at være alt for bange for at miste mit arbejde. På mange måder fik jeg således det optimale ud af min tid i Japan.

Mens jeg boede i Japan vidste jeg endnu ikke hvorhenne jeg ville starte min klinik når jeg blev færdig med min uddannelse, men så kom det store jordskælv i marts 2011. Denne humanitære katastrofe og efterfølgende radioaktive forurening gjorde at jeg besluttede mig for at vende tilbage til Danmark når jeg blev færdig med min Rolfing-uddannelse. Jeg blev således i Japan yderligere et år, kun afbrudt af mine Rolfingstudier i USA. Derefter vendte min kæreste og jeg tilbage til Danmark og vi ser nu frem til at starte et nyt liv her i Århus.

Er dette den første klinik i Århus?

Nej, der er 3 Rolfere i Århus lige nu. Rolfing har været at finde i Danmark siden 1980’erne.

Hvordan har det været indtil videre?

Jeg har kun været i Århus i lidt over en måned, så jeg arbejder stadig på at etablere mig. Indtil videre har jeg haft nogle klienter, men selvfølgelig er der ikke så meget i begyndelsen eftersom folk endnu ikke ved at jeg er her og for den sags skyld heller ikke ved hvad Rolfing er. Den bedste reklame går fra mund til mund og den slags ting tager tid.

Hvilket klientel har du?

Indtil videre har jeg arbejdet med kontorarbejdere, sportsfolk, teenagere og forskellige folk med spændingsrelaterede problemer. Generelt kan man sige at alle som døjer med problemer relateret til dårlig kropsholdning og gamle skader vil få stor glæde af Rolfing.

Kan du berette om succeshistorier, hvor klienterne forbedrer sig meget efter behandlingen?

En af mine klienter kom til mig med kroniske smerter i lænden, hvilket han havde haft gennem flere år. I løbet af 10-serien forsvandt symptomerne gradvist og nu er han smertefri.

En anden klient kom til mig med store smerter i knæet. Vi fandt ud af hvorfor hun havde ondt og vi fik løst problemet i løbet af en behandling.

Generelt har jeg haft stor succes med folk som lider af spændingsrelaterede problemer såsom migræne, svimmelhed og søvnproblemer.

Som du kan se arbejder Rolfing både med kortsigtede og langsigtede mål. Ofte kan vi se umiddelbare resultater af arbejdet. Andre gange tager det lidt tid før forandringerne bliver tydelige, specielt når vi arbejder med kroniske smerter.

Har du noget som du gerne vil sige til vores læsere?

Jeg vil gerne vise jer hvad Rolfing handler om og hvad Rolfing kan hjælpe jer med. Hvis I har spørgsmål, så kontakt mig endelig via email eller telefon.

Tairo Klinik på Facebook.

Pin It on Pinterest