Hvordan opdagede man meridianbanerne i kroppen?

Dette er et spørgsmål som er blevet stillet ofte gennem tiderne. Der er to grundlæggende teorier.

Den ene siger at man først fandt man punkter som gjorde ondt når man stimulerede dem. Man så at disse punkter havde en bestemt indvirkning på kroppen og man kunne således gennem længere observation begynde at kortlægge disse sammenhænge i visse temaer. Dette førte til at man kunne forbinde disse punkter med hinanden tematisk og således opstod de forskellige meridianbaner.

Den anden teori argumenterer for at man først fandt meridianbanerne i kroppen og at punkterne på banerne sidenhen blev tilføjet. Ifølge denne teori blev meridianbanerne opdaget ved sofistikeret træning såsom meditation og qigong. Efterhånden som udøverne af f.eks. qigong fik udviklet deres viden begyndte de at føle meridianbanerne i kroppen. Denne teori virker i mine øjne mere sandsynlig, specielt efter fundet af en silkerulle nær Mawangdui i Kina, som viser billeder af 11 meridianforløb, men uden de dertilhørende punkter (Peter Deadman: Manual of Acupuncture, p. 11)

Jeg ved naturligvis ikke hvilket kom først eller om man overhovedet kan skelne så klart, men jeg er selv overbevist om, at det var den anden mulighed, nemlig at det var træningsformer som meditation og qigong som gjorde at man fandt frem til disse meridianbaner. Øvelser som man kan se fra silkerullen ovenfor kan kultivere kroppen og skabe en bedre fornemmelse for, og praktisk brug af, disse baner i kroppen.

Hvis vi kan antage at man opdagede meridianbaner gennem kultivering af kroppen, så vil det i min forståelse betyde at man stødte på et funktionelt aspekt ved kroppen som manifesterede sig i bestemte baner. Meridianerne er således først og primært udtryk for funktionalitet i kroppen, dvs. noget som på en eller anden måde er forbundet med bevægelse. Med min baggrund som Rolfer vil jeg jo meget gerne forbinde denne tanke om meridianer som funktionelle aspekter ved bevægelse med Anatomy Trains.

Kigger man på Anatomy Trains, dvs. de myofasciale meridianer som Tom Myers mener at have fundet, så kan man finde cirka 80 procent overlap mellem dem og de normale meridianbaner. Dette er spændende da Tom Myers mener, at de myofasciale meridianer er essentielle i vægtdistribuering og kinetisk spænding i kroppen. Dette ændrer vores forståelse af bevægelse fra at være muskeldomineret til nu også at indeholde passive, elastiske elementer, dvs. at bevægelse også handler om at spænde kroppen op i bestemte baner (ligesom bue og streng) for så derefter at udløse denne potentielle, elastiske energi. Denne tanke leder os hen mod en forståelse af bevægelse hvor passive komponenter som ladning i bindevæv og deslige spiller en stor rolle, på linje med musklernes. Anatomy Trains-teorien kunne i en spekulativ forstand understøtte den tanke at man fandt meridianer gennem en specialiseret kropstræning og dertilhørende sofistikeret kropsbevidsthed.

Så hvorfor begyndte jeg at studere akupunktur? Det gjorde jeg fordi kinesisk medicin er enormt spændende og effektivt, men også fordi jeg samtidigt ville udforske denne ide omkring meridianer som noget der spiller en funktionel rolle i kroppen. Personligt tror jeg at Ida Rolf havde en eller anden form for intuitiv forståelse af dette. Hun sagde f.eks. at:

“Lines in a body are not mystical structures; they are where forces balance” (Rolfing and physical reality, p. 104).

Dette er en utrolig vigtig observation, som på sin vis kan føre os lidt væk fra en alt for streng anatomisk forståelse af kroppen. I stedet skal vi se på hvordan ”forces balance” i kroppen og til det formål tror jeg at meridiansystemet kan give os en optik som kan frembringe gode resultater.

Kigger man f.eks. på foden og de mange punkter som ofte gør ret ondt ved stimulering, så tror jeg det kan give god mening at bestemme meridianen den er på, og derefter følge dens kurs op gennem kroppen og lede efter dysfunktion langs denne bane. Ida Rolf sagde:

”I think that many if not all reflex points on the foot are simply points where gravitational strain inserts and comes together. They are the end of the line we call balance” (Rolfing and physical reality, P. 193).

Samspillet mellem meridianerne og vores forhold til tyngdekraften bliver således en afgørende optik i vores forståelse af kroppen. Akupunktur er rigtig god til at løse problemer som de relaterer sig til meridianerne og de indre organer, men måske kan Rolfing også gå ind og forklare hvorfor nogle af disse punkter/problemer opstår. Jeg vil gennem de næste år se, hvor denne tanke fører mig hen. Spændende bliver det!

Den Ultimative Guide til Smertefri Nakke

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få øvelserne med det samme, så du kan gå i gang allerede i dag.

Tak for din tilmelding! Du skal først bekræfte din tilmelding for at få øvelserne. Tjek din SPAM hvis du ikke kan finde vores email.

Pin It on Pinterest