Tag en dyb indånding.

Træk lige vejret.

Træk vejret og så får du det bedre.

Du har brug for mere ilt.

Vi kender alle de ovenstående sætninger. Vi hører det ofte og de fleste af os forbinder sætningerne med følgende udsagn: “Jo mere luft i lungerne, jo bedre har du det”.

Men sådan forholder det sig desværre ikke.

Buteykometoden

Jeg vil gerne introducere jer for en vejrtrækningsmetode, som jeg synes er utrolig interessant og som har et utroligt potentiale, hvis anvendt korrekt. Metoden blev skabt af Konstantin Buteyko, en russisk læge og professor i fysiologi. Og den går kort fortalt ud på at eliminere det han kalder ”overånding”, dvs. tendensen til at trække vejret for meget (skjult hyperventilation).

Vi tænker normalt på CO2 som et affaldsprodukt, noget vi skal have ud gennem vores udånding, men dette er et alt for enkelt perspektiv. Det er nemlig sådan at vi har brug for CO2 for at få den glatte muskulatur i blodkarrene til at slappe, hvorved ilten kan optages i vævet. Niels Bohrs far, Christian Bohr, beviste endda tilbage i 1903 at ved lav koncentration af CO2, så øges ph-værdien i blodet, hvilket gør at ilten ikke binder sig til hæmoglobinet. Hvis der er en højere koncentration af CO2, så sænkes ph-værdien, hvilket gør at ilten lettere kan frigives til vævet, dvs. organer, muskler, hjerne, etc.

Dette er vigtigt at forstå, for jo mere luft vi får ind gennem vores vejrtrækning, jo mere CO2 presser vi ud. Dette betyder at vi på trods af en normal forekomst af ilt i blodet ikke kan optage ilten i vævet (pga. den høje ph-værdi forårsaget af den lave CO2 koncentration). Christian Bohr fandt endda frem til, at en CO2 koncentration på omkring 6,5% skaber ideelle betingelser for at ilten kan frigives fra blod til væv. Dette kræver, at vi kun indånder mellem 5-6 liter luft i minuttet. Til sammenligning så indånder de fleste tættere på 10 liter i minuttet.

Konsekvensen af dette er, at vi skal lære at nedsætte volumen på vores vejrtrækning ved at trække vejret mindre og ved at bruge en smallere passage, nemlig næsen. Buteyko introducerede begrebet luftsult, som er et træningsprincip, der skal hjælpe til at genvinde den rigtige balance mellem ilt og CO2.

Vigtigste punkter ved Buteyko

  • Brug næsen til at trække vejret med.
  • CO2 er vigtigt for din iltoptagelse.
  • Oparbejd luftsult: på samme måde som du ikke skal overspise, så skal du også moderere dit indtag af luft

Hvis du:

  • Tager store mundfulde luft inden du taler.
  • Vågner træt om morgenen.
  • Snorker
  • Har søvnapnø.
  • Føler du har en besværet vejrtrækning eller kan høre din egen vejrtrækning.

SÅ ER DER STOR SANDSYNLIGHED FOR AT DU OVERÅNDER IFØLGE BUTEYKO.

Og hvis du har en af følgende diagnoser:

  • Astma
  • Allergi
  • KOL
  • Søvnapnø
  • Angst
  • og meget mere!

SÅ ER DER STOR SANDSYNLIGHED FOR AT DU VIL FÅ STOR GLÆDE AF BUTEYKOMETODEN.

Vil du vide mere, så kig forbi www.buteykocenter.dk

Kasper er certificeret i Buteykometoden og tilbyder sessioner i Aarhus. Han tilbyder også sessioner via skype.

Dette indlæg blev opdateret i juni 2017.

Pin It on Pinterest