Er du en af dem som har konstante problemer med skuldrene, så kan det være du skulle overveje at læse med her. Skulderen er et yderst komplekst led, men rigtig mange skulderproblemer kan alligevel føres tilbage til den samme grundproblemstilling, nemlig at forsiden af kroppen er for stærk og/eller kort sammenlignet med bagsiden.

Hvorfor opstår en sådan situation? Det gør den fordi vi i gennem dagligdagen går rundt med en dårlig kropsholdning. Vi sidder alt for meget ned og i den forbindelse sidder vi samtidig med en ludende holdning, dvs. rundede skuldre og fremskudt hoved. Gør man dette for meget, så vænner man kroppen til at være kort fortil, mens musklerne i ryggen bliver for slappe og/eller lange. Med andre ord har kropsholdning ofte en vigtig rolle at spille i forhold til at løse tilbagevendende skulderproblemer. Hvis man ikke får adresseret dette, så er sandsynligheden for at genoptræningsprogrammet bliver en succes meget lille.

I denne forbindelse vil jeg også kort indskyde en lille kommentar om træning for ofte ser man folk med skulderproblemer træne masser af bænkpres uden først at adressere de kropsholdningsmæssige problemer som de har. Her er jeg simpelthen nødt til at kigge den anden vej, da det de laver svarer til at hælde benzin på bålet. Brystkasseregionen er allerede kort og stram, og alligevel vælger man at lægge ekstra styrke (og således korthed) ind i området. Det virker ikke ligefrem til at være problemløsningsorienteret. Bænkpres er i det hele taget en øvelse jeg på ingen måde anbefaler, men hvis man har skulderproblemer eller kropsholdningsproblemer relateret til overkroppen og nakken, så vil jeg anbefale, at man starter med ikke at lave denne øvelse et stykke tid og i stedet fokuserer på bagsiden af kroppen.

Pin It on Pinterest