Kasper meditationVi kender nok alle til det berømte fight/flight response, som opstår under ekstrem stress, hvor vores overlevelse kan være på spil. Denne reaktion udløser blandt andet adrenalin, noradrenalin og kortisol, som gør os i stand til at håndtere den stressfulde situation (og komme ud af den med livet i behold). Disse hormoner tjener os således rigtig godt i situationen, men det er rigtig vigtigt, at sekretionen stopper, når der ikke længere er brug for dem. Disse hormoner vil nemlig begynde at nedbryde kroppen, hvis de får lov at dominere for længe af gangen.

I  det moderne samfund er vi ikke så ofte konfronteret med livstruende situationer, men vi bliver til gengæld udsat for en helt anden stedsevarende, kontinuerlig stimulation i form af sociale medier, arbejde, høje ambitioner, etc., som alle udløser stressreaktioner. Vi kan derfor ofte tale om en manglende evne til at finde ro, til at falde ned eller falde til ro. Vi er fanget i et mønster, som vi på kort sigt klarer uden problemer, men som over tid vil begynde at dræne os, hvis vi ikke lærer at mestre disse livsvilkår.

Vidste du, at videnskaben har fundet den eksakt modsatte reaktion af fight/flight, nemlig det som kaldes the relaxation response? Det kendetegnende ved the relaxation response er, at den udløser nogle helt andre fysiologiske processer end de førnævnte stress-hormoner. Vi taler om nedsat (sundere) stofskifte, reduktion i blodtryk, reduktion i puls og respirationsrate, etc.

Det var MD Herbert Benson fra Harvard Medical School, som tilbage i 1970’erne grundlagde dette begreb, og siden da  har han forsket meget i området og fundet signifikant evidens for sindets rolle i  kroppens helingsprocesser og generelle sundhedstilstand.

The_Relaxation_Response-cover

The Relaxation Response

relaxation revolution cover

Relaxation Revolution

Herbert Benson har forsøgt at nedkoge det vigtigste ved en succesfuld meditativ praksis til to enkle trin. Klik på hvert trin for at få alle detaljerne.

Trin 1: En Relaxation response udløser

Trin 1:

  1. Vælg et ord, en sætning, et billede eller en kort bøn, som du fokuserer på. Eller du kan bare fokusere på din vejrtrækning.
  2. Find et stille sted, hvor du kan sidde behageligt og roligt uden at blive forstyrret.
  3. Luk dine øjne.
  4. Begynd gradvist at få alle kroppens muskler til at give slip og slappe af.
  5. Træk vejret langsomt og naturligt. Når du ånder ud, så gentager du det ord/sætning/bøn eller forestil dig det billede, som du bestemte i trin 1. Eller du kan bare fokusere på din åndedrætsrytme.
  6. Indtag en passivt iagttagende indstilling/attitude. Når andre tanker trænger ind, accepterer du det med et ”nå ja” og vender tilbage til dit fokus igen.
  7. Fortsæt med øvelsen i ca. 12-15 min.
  8. Gør dette mindst en gang dagligt.
Trin 2: Visualisering

Brug mentale billeder; forestil dig at du er et fredfyldt sted, hvor du har det godt og hvor du er helt fri af dine problemer eller sygdom. Dette aktiverer en forventning af, tro på og hukommelse af en tilstand som er bedre end der hvor du er nu. Gør dette i ca. 8-10 min

I alt varer de to trin mellem 20-25 min.

 

 

Du kan få mange flere detaljer i ”Relaxation Revolution” af Herbert Benson.

 

Det overordnede budskab er:

  • Meditation er enkelt.
  • Det er ikke mysticisme eller overtro.
  • Det er videnskabeligt veldokumenteret, hvad der sker under meditation.
  • Meditativ praksis hjælper mod ting som:
    • Højt blodtryk
    • Angst og depression
    • Infertilitet
    • Søvnbesvær
    • Overgangsalder
    • Mange former for smerte (alt fra lændesmerter til hovedpine)
    • Fobier
    • Og meget mere.

 

Prøv engang, ca. 20 min hver dag gennem 1-2 måneder og se hvad der sker. De fleste stopper aldrig igen, hvis de først kommer så langt. TØR DU… stole på videnskaben og tage springet ud på de 70.000 favne vand? TØR DU… at miste fodfæstet for en kort stund og derved vinde en urokkelig stabilitet og overskud i den tid som kommer?

 

Skriv endelig en kommentar i feltet nedenfor og lad os vide om du fik glæde af dette indlæg. Hvis du kunne lide dette indlæg, så giv os et synes om og del endelig med venner og bekendte.

Hvis du gerne vil forblive opdateret på lignende blogindlæg, så følg os på bloggen eller giv os et like på vores Facebook side.

Pin It on Pinterest